Nødvendigt med viden om demens
Der er en formodning om, at antallet af demente i Grønland, som man ser det i andre lande, er stigende og at demens også oftere ses blandt yngre personer.
– Der er behov for oplysning omkring sygdommen samt hvordan man yder omsorg for dem, og at dette formidles videre i systemet, siger lederen for Alderdomshjemmet i Nuuk, Rosemarie Elsner.
Der bor i alt 28 demente personer på Alderdomshjemmet i Nuuk, hvor hverdagen er nøje struktureret og tilpasset den enkelte beboer.
Ud af de 28 beboere, bor 22 af dem på selve Alderdomshjemmet, hvor resten på 6 bor på demensafdelingen Tikitaq.
- Jeg kan gennem mine mange års erfaring indenfor demensområdet og ud fra den viden jeg henter på mine rejser i landet for at holde kurser og foredrag, konstatere at antallet af demente er stigende, siger Rosamarie Elsner.
I øjeblikket arbejdes der på en redegørelse, som gerne skulle give en bedre indsigt i problemstillingerne inden for demensområdet i Grønland. Redegørelsen vil være med til at afklare, hvilke tiltag der bør tages op som næste skridt. Redegørelsen vil forhåbentlig kunne give svar på mange af de spørgsmål der stilles, bl.a. hvorfor der tilsyneladende er tendenser til, at de yngre også rammes. Antallet af demente er ukendt i Grønland, idet der ikke bliver ført register over dem.
Vidensdeling
Lederen af alderdomshjemmet, Rosamarie Elsner, har mange års erfaring inden for demensområdet, derfor er der ofte bud efter hende til foredrag og kurser rundt omkring i landet.
Hun holder foredrag om, det at være personale til en dement, at give omsorg og psykiske og fysiske følgevirkninger efter demens. Hun påpeger, at det er vigtigt, at den tilegnede viden opdateres kontinuerligt.