Viden- og Rådgivningscenter for Handicap
Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og begynder typisk i 15 til 30 års alderen. Risikoen for at udvikle skizofreni er cirka en procent for befolkningen som helhed.
Årsagen til skizofreni er ukendt. Der er dog uden tvivl et arveligt moment. Risikoen for at man udvikler skizofreni på et tidspunkt i løbet af livet er cirka en procent. Hvis man har en bedsteforælder med sygdommen, stiger risikoen til tre procent. Risikoen er cirka 10 procent, hvis den ene af ens forældre har sygdommen, og stiger til cirka 40 til 50 procent, hvis begge forældre er ramt. Risikoen for at udvikle skizofreni, hvis ens enæggede tvilling har sygdommen, er 40 til 50 procent.
Arvelige forhold (gener) forklarer altså ikke alt, idet enæggede tvillinger jo har samme arvemasse. Miljøforhold må være afgørende for, om mennesker med arveligt anlæg for skizofreni også udvikler sygdommen, for eksempel i forbindelse med komplikationer under graviditet eller fødsel.
Skizofreni omfatter flere forskellige sygdomstyper, der hver især er præget af følgende symptomer:
Sygdommen kan sætte ind snigende eller akut. Hvis skizofrenien udvikler sig snigende, trækker man sig mere og mere ind i sig selv. Man isolerer sig fra familie og venner. Den skizofrene kan også blive skødesløs med personlig hygiejne og miste interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål.
Man kan få søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, såkaldt ambivalens og forandringer i følelseslivet. Stofmisbrug og en interesse for okkulte emner kan også være en del af billedet. Hos flertallet vil der med tiden komme perioder præget af hallucinationer (syner, stemmer, lugte, smag eller berøring). Desuden vil der være vrangforestillinger, ofte bizarre eller forfølgelsesprægede, eller usammenhængende tale. Nogle vil have symptomer fra arme, ben og resten af kroppen, hvor de for eksempel stivner i underlige positioner.
Sygdommen veksler mellem akutte faser, præget af såkaldte produktive symptomer og faser præget af såkaldte negative symptomer:
Produktive symptomer:
Negative symptomer:
Sygdommen er meget belastende for den skizofrene og for familien, ikke mindst på grund af de medfølgende sociale problemer i forhold til uddannelse og job. Op mod 15 procent af yngre skizofrene begår selvmord.
