Viden- og Rådgivningscenter for Handicap
Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende sygdom i hjernen. Sygdommen blev første gang beskrevet at den engelske læge James Parkinson i 1817. Den skyldes et tab af dopamin, som er et signalstof i hjernen. Signalstoffet er nødvendigt for at man kan have normale bevægelser.
Sygdommen viser sig hyppigst hos ældre mennesker, men rammer også yngre. Der er ca. 1 ud af 1000 personer der rammes af sygdommen.
Årsagen til sygdommen er ukendt men man mener der er sammenhæng med arvelige og miljømæssige faktorer.
De vigtigste sygdomstegn er:
For at få stillet diagnosen skal mindst 2 af disse symptomer være til stede. Sygdommen vil ofte starte i den ene side af kroppen for derefter at brede sig til begge sider.
Andre tegn på sygdommen kan være: nedsat mimik, nedsat stemmekraft, problemer med for meget spyt, problemer med at knappe knapper, forstoppelse, træthed og søvnproblemer mm.
Det er en speciallæge i neurologi der stiller diagnosen Parkinsons sygdom. I Grønland kommer neurologer på konsulentbesøg i Sundhedsvæsenet 1-2 gange årligt.
Nogle mennesker med Parkinsons sygdom får problemer med hukommelsen, og at lære nyt. Depression kan også forekomme.
Ca. 20 % udvikler med tiden demens.
Behandlingen er medicinsk. Desuden er det vigtigt med motion og træning for at vedligeholde kroppens funktioner bedst muligt.
Råd og vejledning omkring træning og eventuelle behov for hjælpemidler kan gives fra lokal fysioterapeut eller ergoterapeut hvor sådanne findes, eller fra lokalsygehuset og kommunen.
