Siden 1943 er der fundet 47 tilfælde af en alvorlig, arvelig og dødelig leversygdom hos grønlandske børn, som kaldes Cholestasis Familiaris Groenlandica (CFG). Den har især ramt familier i Ammassalik, men også Paamiut, Uummannaq og Upernavik distrikterne.
Børnene viser tegn på leversygdom kort tid efter de er født. De har svært ved at tage på i vægt, og de får kraftig gulsot som ikke forsvinder igen. De har hyppigt næseblod, en svær hudkløe, og udvikler ’engelsk syge’ som er tegn på D-vitamin mangel. Leveren er forstørret og derfor får børnene en meget stor og fremstående mave. Sygdommen kan ikke helbredes, og langt de fleste børn dør i den tidlige barnealder på grund af leversvigt.
I dag er det muligt at foretage en levertransplantation, når der er tegn på at leveren fungerer meget dårligt.
Sygdommen skyldes en ændring i et bestemt arveanlæg (gen) på kromosom nr. 18.
For at et barn kan få leversygdommen, skal både moderen og faderen have arveanlægget (genet) for sygdommen. De er raske anlægsbærere – man kalder det også for skjult arv.
Undersøgelser har vist, at der i hele Grønland er mange anlægsbærere af den grønlandske leversygdom og dermed stor risiko for, at der fortsat vil blive født børn med sygdommen.
Men da man nu kender arvefejlen kan man forebygge at der fødes syge børn, og derved spare dem og deres familier for mange lidelser og bekymringer.
Grønlands Hjemmestyre har siden 2006 tilbudt alle gravide kvinder en blodprøve for at se om de er bærere af arveanlægget (genet) for leversygdommen.
Hvis moderen er anlægsbærer for leversygdommen, anbefales det, at barnefaderen får taget en blodprøve.
Hvis begge forældre er anlægsbærere (har arveanlægget for leversygdommen), er der 25 % risiko for at barnet er sygt. Derfor anbefales det, at fosteret bliver undersøgt ved en fostervandsprøve.
Hvis fostret viser sig at have leversygdommen, kan der foretages abort, hvis forældrene ønsker det efter samtale med læge og jordemoder. Det er dog forældrenes helt eget valg om der skal foretages abort.