Vand i hovedet

Alle mennesker har væskefyldte hulrum i hjerne og rygmarv. De væskefyldte hulrums opgave er at virke støddæmpende på centralnervesystemet, og at transportere næringsstoffer til hjernen og affaldsstoffer fra hjernen. Desuden er væsken med til at udligne trykket mellem hjerne og rygmarv.

Væsken produceres i hjernens hulrum (ventriklerne), og opsuges gennem hjernens blodkar. Væsken kaldes cerebrospinalvæske eller rygmarvsvæske.

Hvis balancen mellem væskeproduktion og opsugning forstyrres fordi afløbet er stoppet, kan der opstå hydrocephalus/ vand i hovedet. Centralnervesystemet ikke kan slippe af med væsken. Der opstår derfor en stigning af trykket i hjernen og kraniet.

Hydrocephalus kan være medfødt eller opstå som følge af blødning, svulst, arvæv i hjernen eller hjernehindebetændelse. Det kan forekomme sammen med rygmarvsbrok (spina bifida), som er et medfødt handicap.

Det mest tydelige tegn på hydrocephalus hos små børn hvis kranieknogler endnu ikke er vokset sammen, er at barnets hoved vokser hurtigere end normalt. Desuden kan der være opkast, sløvhed, eller uro. Nogle gange kan der være kramper.

Hos unge og voksne hvor kraniet ikke længere vokser, kan der ses hovedpine, svimmelhed, dårlig balance, personlighedsforandringer og dårlig koncentrationsevne.

Hydrocephalus kan give varige skader på hjernen, hvis det ikke behandles i tide. Behandlingen består i at operere en lille ventil ind samt et dræn, som fra hjernen leder den overskydende væske ned i bughulen. Ventilen kan typisk ses under huden bag det ene øre.

Det kan ske at ventilen tilstoppes og i den forbindelse er det vigtig at pårørende og f.eks. pædagoger, lærere eller kollegaer kender til tegnene på dette. Tegnene er de samme som ved hydrocephalus beskrevet ovenfor.