Viden- og Rådgivningscenter for Handicap
Epilepsi skyldes unormale elektriske impulser i hjernen og viser sig ved pludselige gentagne anfald.
Anfaldene opdeles i to hovedgrupper:
Partielle (delvise) anfald som udspringer fra et afgrænset område i hjernen. Partielle anfald kan vise sig som pludselig kvalme, føleforstyrrelser, ufrivillige bevægelser, stirren, særlig lugt-, smags-, eller lydoplevelse eller fornemmelsen af ikke at kunne genkende en situation.
Generaliserede anfald udspringer dybt inde i hjernen og spreder sig til hele hjernen.
Personen er ikke ved bevidsthed under anfaldet. Det kan vise sig ved absencer, som er meget korte bevidsthedsslip, kramper i hele eller dele af kroppen, eller at man bliver slap og falder om.
Anfald der ikke er epileptiske er f.eks. febekramper som mest ses hos børn, der får en hurtig temperaturstigning til høj feber.
PNES anfald eller ”falske anfald” skyldes ikke elektriske udladninger i hjernen, og årsagen er svær at finde.
Hos nogle kender man årsagen til epilepsi, det kan skyldes forskellige medfødte hjerneskader eller senhjerneskader (autisme, cerebral parese, apoplexi og andre). I andre tilfælde kan man ikke påvise en fysisk fejl i hjernen og man forestiller sig at epilepsien skyldes en kemisk fejl i hjernen.
Der skal være to eller flere anfald for at en læge kan stille diagnosen. Det sker efter en grundig beskrivelse af anfald og EEG som er en undersøgelse af hjernens elektriske impulser.
Behandlingen er årelang eller livslang medicin, som tilrettelægges af lægen med jævnlig kontrol. Ca. 65 % bliver anfaldsfri ved medicinsk behandling.
Der er behov for information om epilepsiform og anfald, samt bivirkninger ved behandlingen som kan have indflydelse på skolegang, uddannelse, valg af job, kørekort, familieplanlægning mm.
