Viden- og Rådgivningscenter for Handicap
Dissemineret Sclerose kaldes også Multipel Sclerose eller blot sclerose.
Man går nu over til at bruge det mere internationale navn: Multipel Sclerose.
Multipel Sclerose er en kronisk sygdom som angriber centralnervesystemet (rygmarv og hjerne). Der sker en nedbrydning af de fedtskeder (myelin) der ligger omkring nerverne i hjerne og rygmarv.
Man kender ikke årsagen til Multipel Sclerose, men man mener at det er genetiske faktorer, faktorer i immunsystemet og evt. en virus som starter sygdommen.
Sygdommen er hyppigere i de tempererede klimazoner (Nordeuropa og Nordamerika) end i troperne. Kvinder får hyppigere Multipel Sclerose end mænd.
Symptomerne begynder typisk i 20-40 års alderen.
Sygdomsforløbene er meget forskellige, men starter ofte som et sygdomsangreb (attak) som varer dage til uger.
Symptomerne er ofte træthed og mathed i kroppen, og nedsat kraft i form af lammelser eller spasticitet. Der kan være føleforstyrrelser som f.eks. prikken i dele af kroppen. Synsproblemer i form af tågesyn, nedsat syn eller dobbeltsyn, Der kan være kognitive problemer i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Desuden kan der være vandladningsproblemer.
Diagnosen stilles efter to eller flere atakker ved en neurologisk undersøgelse, en MR eller CT scanning af hjernen og evt. en rygmarvs væskeprøve.
Det er meget forskelligt hvordan sygdommen udvikler sig, og om man har vedvarende tab af funktioner efter et attak. Først efter 5-10 års sygdomsforløb kam man sige noget om hvordan forløbet vil vise sig, og hvilken grad af handicap man evt. vil få.
Der findes ingen helbredende behandling, men noget medicin har en dæmpende effekt på sygdommen.
Træning for at vedligeholde funktionsniveauet er vigtig. Desuden kan der på et tidspunkt være behov for hjælpemidler, boligindretning og andre former for hjælp.
