Autisme Spektrum forstyrrelse (ASF) kaldes også en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
En ”spektrumtilstand” betyder at man kan være mere eller mindre påvirket af forstyrrelsen.
En ”udviklingsforstyrrelse” vil sige at hjernens udvikling på nogle områder er anderledes end den normale udvikling.
ASF er et medfødt handicap (udviklingsforstyrrelse) af biologisk årsag, og kan være arvelig.
Tilstanden ses mest hos drenge, men man kender ikke grunden til dette.
For at få diagnosen skal man have vanskeligheder indenfor tre områder:
Diagnosen stilles efter grundig undersøgelse af barnet af psykiater i samarbejde med forældre og f.eks. andre læger, fagpersoner, psykologer og PPR/MISI.
Infantil autisme
Kaldes også klassisk autisme. Den viser sig oftest før 3 års alderen ved mangelfuld udvikling af socialt samspil, kommunikationsfærdigheder (sprog, kropssprog, øjenkontakt), og ved begrænset stereotyp gentagen adfærd (at barnet laver den samme bevægelse/ aktivitet mange gang i træk).
Der kan være mental retardering i forskellig grad.
Atypisk autisme
Atypisk= usædvanlig, ualmindelig.
Viser sig oftest først efter 3-års alderen, eller ved at der ikke viser sig vanskeligheder indenfor alle tre områder. Ofte er et andet handicap det dominerende, f.eks. svær mental retardering.
Aspergers syndrom.
Blev først en officiel diagnose i DK i 1994. Der ses vanskeligheder indenfor socialt samspil og gentagen adfærd (stereotypier).
Mennesker med Aspergers syndrom er normalt begavede og har ikke sproglige vanskeligheder, men den sproglige udvikling kan værre anderledes end hos andre børn. Diagnosen stilles ofte senere end hos andre indenfor ASF. Nogle har først fået diagnosen som voksen.
Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU)
Diagnosen bruges når kun nogle af kriterierne for ASF opfyldes, eller vanskelighederne først bliver tydelige efter 6 års alderen. Barnet eller den unge har ”autismelignende vanskeligheder”.