ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet.
ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.
Man taler om tre forskellige typer af ADHD:
Forskere mener at ADHD er et medfødt handicap. Der er ca. 2-5% af alle børn i skolealderen som har ADHD. Ca. tre gange så mange drenge får diagnosen ADHD i forhold til piger. Forskere mener dog at forskellen er usikker.
Tidligere blev diagnosen DAMP brugt. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception.
DAMP-diagnosen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse.
Disse symptomer skal være til stede i langt højere grad end hos jævnaldrende.
En undersøgelse starter ofte ved henvendelse til pædagogisk psykologisk rådgivning: MISI/PPR eller til den lokale læge. Der bør i forløbet altid indgå psykiatrisk og psykologisk undersøgelse. Det er psykiatrisk afdeling der stiller diagnosen ADHD. Det er vigtigt at forældrenes og institutionspersonalets viden også indgår i undersøgelsen.
Til lægeundersøgelsen spørges der til graviditet og fødselsforløb, lignende symptomer i nærmeste familie. Lægen undersøger for andre neurologiske sygdomme, og laver en kropslig/motorisk undersøgelse (kan evt. foretages af fysioterapeut eller ergoterapeut).
En psykologisk undersøgelse kan være test og undersøgelse af sansebearbejdning (perception), koncentrationsevne og intelligens.
Psykiateren undersøger for andre psykiske lidelser, stiller evt. diagnosen, og undersøger med henblik på om der skal gives medicin.
Barnet med ADHD har det ofte bedst i en lille gruppe med mulighed for ekstra støtte fra en voksen.