ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet.
ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

Man taler om tre forskellige typer af ADHD:

• ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
• ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
• ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.

Forskere mener at ADHD er et medfødt handicap. Der er ca. 2-5% af alle børn i skolealderen som har ADHD. Ca. tre gange så mange drenge får diagnosen ADHD i forhold til piger. Forskere mener dog at forskellen er usikker.

Tidligere blev diagnosen DAMP brugt. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception.
DAMP-diagnosen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse.

 

 

Symptomer på ADHD:

 

• Personen lader sig let distrahere/aflede.
• Personen har svært ved at koncentrere sig.
• Personen kan ikke planlægge opgaver (f.x. dække bord) eller aktiviteter (f.x. leg).
• Personen er urolig i kroppen og bevæger sig meget omkring.
• Personen er meget støjende.
• Personen er impulsiv, smutter hurtigt videre til noget nyt.

 

Disse symptomer skal være til stede i langt højere grad end hos jævnaldrende.

 

 

 

Hvordan stilles diagnosen ADHD?

 

En undersøgelse starter ofte ved henvendelse til pædagogisk psykologisk rådgivning: MISI/PPR eller til den lokale læge. Der bør i forløbet altid indgå psykiatrisk og psykologisk undersøgelse. Det er psykiatrisk afdeling der stiller diagnosen ADHD. Det er vigtigt at forældrenes og institutionspersonalets viden også indgår i undersøgelsen.

Til lægeundersøgelsen spørges der til graviditet og fødselsforløb, lignende symptomer i nærmeste familie. Lægen undersøger for andre neurologiske sygdomme, og laver en kropslig/motorisk undersøgelse (kan evt. foretages af fysioterapeut eller ergoterapeut).

 

En psykologisk undersøgelse kan være test og undersøgelse af sansebearbejdning (perception), koncentrationsevne og intelligens.

 

Psykiateren undersøger for andre psykiske lidelser, stiller evt. diagnosen, og undersøger med henblik på om der skal gives medicin.

 

 

Gode råd i forhold til børn med ADHD:

 

• Det er vigtigt at forstå at alle som arbejder med børn med ADHD skal arbejde i samme retning, det gælder både hjem, skole og fritidstilbud.

 

• Struktur og overskuelighed er meget vigtigt i hverdagen. Faste rytmer og rutiner, som f.eks. faste spise- og sengetider hjælper barnet med ADHD.

 

• Vær tydelig, klar og konsekvent i dine krav til barnet. Forstyrrende elementer skal fjernes når man skal give en besked, og sørg for at have øjenkontakt.

 

• En fælles besked (besked givet til en gruppe) skal ofte gives en ekstra gang til barnet med ADHD.

 

• Børn med ADHD har i særlig grad brug for ros og opmuntring.

 

• Arbejdsro og afskærmning fra andre, når barnet skal koncentrere sig er meget vigtig.

 

• Barnet med ADHD har det ofte bedst i en lille gruppe med mulighed for ekstra støtte fra en voksen.